Kort om Vesterbro Sogn | Folkekirken på Vesterbro

Vesterbro Sogn er resultatet af en fusion mellem alle kirker på Vesterbro. Oprindeligt 9 kirker i 8 sogne, som omfattede hele Vesterbro og Bavnehøjkvarteret, blev oprettet ved kongelig resolution af 29. august 2012 med virkning fra 1. søndag i advent 2012. Forud for etaberingen af Vesterbro Sogn var en forsøgsperiode på fire år, hvor menighedsrådene på Vesterbro samarbejdede i en organisk struktur, Vesterbro Bykirke. 

Vesterbro Sogn er et forsøg på at tænke kirke og lokalmiljø på en ny måde; at gøre det med en bevidsthed om, at kirken skal være, hvor folk er. Mennesker i dag kommer ikke i kirke for at blive belært og få svar som i gamle dage, men ønsker at blive taget alvorligt i samtale, medmenneskelig omsorg og åbenhed i livsfortolkning. Vesterbro Sogn er et muligt bud på hvordan kirken kan være og være organiseret, så den bedre kan håndtere aktuelle udfordringer – og selv tør lade sig udfordre af de spørgsmål, som mennesker stiller.