Madlavning | Folkekirken på Vesterbro


Kirkekaffe

I Apostelkirken, Eliaskirken og Enghave Kirke er der efter de fleste gudstjenester tilbud om en kop kirkekaffe. Kan du tænke dig at være med til at lave kaffe og rydde op bagefter så kontakt præsten og hør nærmere om, hvordan du bliver frivillig. 

Kirkefrokoster

Der afholdes kirkefrokoster i flere af Vesterbros Kirker.

I Apostelkirken kan du være med til at forberede frokosten til samværet efter gudstjenesten i kirkens køkken og vaske op og rydde op bagefter. Kirkefrokosten er gratis for frivillige. Siden vi er mange, der kommer i kirken, er man tre på et hold. Menigheden plejer at være rigtig god til at hjælpe med oprydningen!

Kontakt:
Kasper Aare Naicker, frivilligkoordinator
Mail: kan@vesterbrosogn.dk
Tlf.: 3035 0464

Spaghettikirke og madlavning til børn

En gang om måneden holdes "spaghettikirke" for børn i Apostelkirken. Hvis du brænder for arbejdet med børn og forældre, er du velkommen til at være frivillig i Spaghettikirken, enten med at lave spaghetti med kødsovs eller være med i de små teaterstykker for børn.

Kontakt:
Kasper Aare Naicker, frivilligkoordinator
Mail: kan@vesterbrosogn.dk
Tlf.: 3035 0464

Seniormøder i Eliaskirken

Hvis du vil være med til at skabe hygge og gode oplevelser for de seniorer der kommer til onsdagsmøderne, er opgaven noget for dig!

Der kommer ca. 50 seniorer hver onsdag. Formålet med arrangementerne er at give spændende og indholdsrige møder – vitaminer for krop og ånd. Det er et af Vesterbros mest velbesøgte initiativer for seniorer. Derfor har vi brug for netop dig til at være en del af en engageret frivilliggruppe. Arbejdet vil bestå i, hver onsdag at være med til at dække op, forberede kage og kaffe, hygge samt rydde af. Du har også mulighed for at bidrage med emner til programmet. Som optakt til hvert møde spiser frivilliggruppen lidt god mad sammen.

Kontakt:
Sognepræst William Salicath
Mail: wns@km.dk
Tlf: 2993 9533