Hold fri fra tankemylderet | Folkekirken på Vesterbro
×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Lørdag d. 5. oktober 2019, Kl. 10:00 til kl. 12:00

Workshop om bøn og meditation, en lørdag om måneden kl. 10-12

25/5, 29/6, 7/9, 5/10, 2/11, 30/11

Sluk for mobilen – hvis du tør. Tomheden truer.  Men vover du at holde følelsen af tomhed ud og går på opdagelse, kan der åbne sig en vej til dit indre rum.

Nærvær Stilheden viser sig ikke at være tom. Tankerne står som regel i kø, men det er muligt at komme bag ved tankerne og blive opmærksom på Guds nærvær. 

Nærværet er der egentlig hele tiden. Men vi er nødt til at blive opmærksomme på det for at erfare det. Og den opmærksomhed kommer ikke af sig selv. Den skal fremelskes, og det vil vi gerne hjælpe på vej. 

"Centrerende bøn" Bønnen i stilhed er især inspireret af "Centrerende bøn", udviklet og beskrevet af benediktinermunken Thomas Keating.

Rammerne er kirkerummet i Apostelkirken – et smukt og stille rum midt i byens larm og præget af generationers tilbedelse og lovsang.

Under vejledning øver du sammen med en gruppe:

  • At være opmærksomt til stede i nuet
  • At være til stede i kroppen
  • At give slip på tankerne, efterhånden som de dukker op
  • At håndtere følelser, som presser sig på
  • At søge kontakt med det indre menneske – dit hjerte
  • At dele erfaringer med glæder og vanskeligheder

Der er mulighed for individuel vejledning og forbøn. 

Ledere af workshoppen Eva Green Meinel og Inger Dahl

Sted
Apostelkirken